27. april 2024

Fire anholdt under landspokalkvartfinalen i Holbæk

Holbæk: Fire unge mænd blev anholdt torsdag aften i forbindelse med pokalkampen mellem Holbæk og Viborg.

En gruppe unge var kommet til Holbæk Stadion, ikke så meget for at se fodboldkampen mellem Holbæks 2. divisonshold og Viborgs SAS-liga hold, men mere for at slås med Viborgs tilhængere.

Politiet bad om assistance fra lokalpolitiet i Roskilde.

I alt blev fire personer anholdt, en på 27 år, to på 17 år og en 15-årig. De blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Alle fire blev løsladt senere på aftenen.

Kampen mellem Holbæk og Viborg endte med en sejr til Viborg på 6-1.

– rl