26. april 2024

Politiet konstaterede i alt 6.116 forseelser hos de trafikanter, der blev kontrolleret i påsken.

Påsken er traditionelt en højtid, hvor der er meget trafik på vejene. Derfor brugte politiet i hele landet dagene på at standse og kontrollere trafikanter for spritkørsel, hastighedsoverskridelser og manglende brug af sikkerhedsseler.

Det resulterede blandt andet i, at 94 blev anholdt og sigtet for at køre spritkørsel.

Derudover kørte 4.525 for hurtigt, og 285 havde så meget fart på, at de risikerer at få frakendt kørekortet.

786 havde ikke spændt sikkerhedsselen, og 17 bilister fik et klip i kørekortet, da de ikke havde sørget for, at passagerer under 15 år var spændt forsvarligt fast.

*