24. april 2024

Brandfolk fra Holbæk, Mørkøv og Snertinge sat ind mod branden

Stor brand på Kongsdal Gods i Mørkøv Foto: Freelancefotografen.dk

Mørkøv: Søndag eftermiddag udbrød der brand på det historiske Kongsdal Gods ved Mørkøv i Vestsjælland.

Der var gået ild i en 500 kvm. stor halmlade som var fyldt med såkaldte bigballer.

Brandfolk fra tre brandvæsner i Holbæk, Mørkøv og Snertinge blev tilkaldt for at bekæmpe branden og forhindre den i at brede sig til andre af godsets bygninger.

Den kraftige vind vanskeliggjorde arbejdet med at slukke branden, der på et tidspunkt var så kraftig at flere af eternit-tagpladerne på ladens tag begyndte at sprænge.

Historisk gods
Godsets historie går tilbage til før 1180 hvor Absalon var ejer af jordene. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1598 af Peder Redtz. I 1669 købte Kong Frederiks III stedet og omdøbte det til Kongsdal. Siden 1835 har godset været i familien Estrups eje.

– rl