26. april 2024

Nedrivningen begyndte kl. 8.00 mandag morgen – seneste opdatering kl. 23.45
Af: Poul Nielsen og Rolf Larsen

København: Gravemaskiner og nedrivningskran ankom til Ungdomshuset på Jagtvej 69 kort før kl. 7.00.

Nedrivningskranen er sølvmalet og uden firmalogoer. Nummerpladerne på materiellet er dækket til og arbejderne er maskeret.

Omkring kl. 07.05 gik en gravko igang med at grave haven væk bag Ungdomshuset.

Kl. 08.00 Startede den sølvfarvede nedrivningskran med at rive hul i ejendommen på bagsiden.

Ca. kl. 10.00 Københavns Kommunes Miljøkontrol har ifølge flere standset nedrivningen af Ungdomshuset. Det er faren for asbest i støvet fra nedrivningen, der har fået Miljøkontrollen til at stoppe arbejdet. Arbejdet kan først gå igang igen, når der sprøjtes med vand så støvet lægger sig.

Ca. kl. 10.30 Repræsentanter fra Byggefagenes samvirke er mødt op ved Ungdomshuset men nægtes adgang.

Ca. Kl. 11.00 Nedrivningen af Ungdomshuset er genoptaget.

Kl. 12.00 Politiet meddeler at der i løbet af formiddagen er blevet anholdt seks personer på Nørrebro Der var tale om overtrædelse af ordensbekendtgørelse, ulovlig indtrængning og våbenloven. To af de anholdte var under 15 år.

Ca. Kl. 15.30 Flere medier fortæller, at Arbejdstilsynet har været på besøg ved Ungdomshuset og har fundet forholdende i orden.

Ca. kl. 16.30 Et par hundrede mennesker er forsamlet på Nørrebros Runddel.

Ca. kl. 17.00 Larmedemo ved Vestre Fængsel. Omkring 150 mennesker er samlet ved Baunehøjhallen tæt på Vestre Fængsel.

Ca kl. 17.45 Deltagerne i Larmedemonstrationen er påvej til Nørrebros Runddel.

Kl. 19.00 Larmedemonstrionen er ankommet til Nørrebros Runddel. Flere fortæller til Netavisen Sjællands reporter at de har modtaget en SMS med opfordring til at sætte lys i vinduet som sympatimanifestation for Ungdomshuset.

Kl. 21.15 Nedrivningen af Ungdomshuset er fortsat igang.

Ca. kl. 22.00 Kun ca. 100 personer er tilbage på Nørrebros Runddel fortæller et øjenvidne der selv opholder sig på Runddelen.

Kl. 23.45 STATUS: Det har været en fredelig mandag. Efter nedrivningen af Ungdomshuset gik igang, har aktionerne været fredelige. Igennem hele dagen er der blevet lagt blomster foran politiafspærringen til Jagtvej ved Nørrebros Runddel. Der har været fællessang og folkekøkken ved Runddelen.
Politiet har ifølge Politiken.dk anholdt 17 personer i dag.

Huset var gjort klart til nedrivning
Huset er i de seneste dage blevet gjort. Bl.a. er vinduesrammerne fjerne og i går skrev Politiken.dk at arbejdere var igang med at fjerne asbest fra bygningen.

ER DU øJENVIDNE?
Er du øjenvidne? Har du lyst til at dele dine beretninger, fotos eller video med andre? -så send det til os. Læs mere her