25. april 2024

Politiet fandt døde får på ejendom i Kalundborg

Kalundborg: Politiet i Kalundborg fik søndag ved middagstid en anmeldelse om mulig vanrøgt af får på en ejendom i Kalundborg.

Politiet undersøgte sagen og konstaterede at der lå flere døde får på adressen. Fårene var tilsyneladende vanrøgtet.

Fårene var brudt ud af indhegningen og ind på en nærliggende kirkegård, hvor de græssede. Ved politiets foranstaltning blev fårene igen lukket ud fra kirkegården og ind i en indhegning.

Sagen efterforskes yderligere af lokalpolitiet i Kalundborg.

– rl