25. april 2024

Voldeligt overfald på 82-årig kvinde foran dennes opgang

Gladsaxe: Søndag aften klokken ca. 20.00 blev en 82-årig kvinde udsat for et groft røveri på Mørkhøjvej i Gladsaxe.

Da den 82-årige gik ind i sin opgang, blev hun pludselig skubbet omkuld bagfra af 2 gerningsmænd.

De to røvere slog hende med knytnæveslag i ansigtet og tog kvælertag på kvinden, hvorefter de fravristede kvinden hendes taske.

De to gerningsmænd løb væk fra stedet i ukendt retning.

Eventuelle vidner kan kontakte Gladsaxe lokalpolitistation på tlf. 3954 1448.

– rl