26. april 2024

Politiet formoder at det er de samme gerningsmænd der står bag alle tyverierne

Der har været usædvanligt mange tyverier på Møn i den forgangne weekend. Bl.a. har der været indbrud i to villaer og Møn Svømmehal. Det fortæller TV2east.dk

En 48-årig mand opdage fire unge mænd komme ud af Ungdomsklubben i Mønshallen, hvor de netop havde begået indbrud. De løb væk, da de så den 48-årige, som forsøgte at forfølge den ene. Men den 48-årige kunne ikke følge med.

Tyveriet var det seneste i en række tyverier begået på Møn. Politiet har mistanke om at de fire kan have stået bag alle indbruddende.

Da man natten til søndag eftersøgte med hunde, fandt politiet en Ford Escort, som man tror er stjålet. I bilen var der tyvekoster fra et andet bil-tyveri.

Politiet opfordrer borgerne til at være opmærksomme og ringe til politiet hvis de ser noget mistænkeligt.

– rl