Dagens Pollental: 2




Rekord tidlig start på pollensæsonen

Det varme vintervejr har fået hasselbuske og til dels elletræer til at blomstre. Det betyder at der nu er pollen i luften. I København blev der således torsdag målt et pollental på 2 for hassel.

Det er tidligere end nogensinde før i de 28 år Dagens Pollental har eksisteret.

På normale år ligger sæsonen for el og hassel fra midten af februar til midt i april. Det viser tal indsamlet fra 1984-2001.

Men sæsonstarten kan svinge et par måneder fra år til år, afhængig af vintervejret. I 1989 og 1991 var ligesom i år en tidlig sæsonstart. Sidste år havde vi pga. kulde og sne en meget sen start helt hen i slutningen af marts.

Hvis solen skinner nogle få dage i træk, kan vi få en eksplosion i antallet af pollen. Det er derfor en god ide at følge Dagens Pollental, hvis man er pollenallergiker.

– rl

123456789