19. april 2024
Arkiv foto: Politi.dk
Arkiv foto: politi.dk

743 personer sigtet for spiritus kørsel – 136 af dem var involveret i færdselsuheld.

Politiet har indtil nu anholdt og sigtet 743 spritbilister i julespritkontrollen landet over. Af dem var 136 involveret i færdselsuheld.

Indtil nu i december, har færdselspolitiet alene standset ca. 25.000 bilister og bedt dem blæse i alkometeret. 204 af dem måtte lade bilen stå, da de blev sigtet for spirituskørsel.

I hele decemeber fra til jul kører færdselspolitiet en målrettet julespritkontrol over hele landet. Men kontrollen giver også andre sager. Der er i perioden fra 1. december til 17. december skrevet 1.934 rapporter. 43 personer kørte bil selv om de havde mistet kørekortet. 81 kørte bil uden at have taget kørekort. 177 køretøjer havde fejl og manger og 688 havde glemt at spænde sikkerhedsselen – i 41 tilfælde drejede det sig om børn der ikke var spændt fast i bilen, hvilket giver både bøde og klip i kørekortet.

De enkelte politikredse har også haft alkometret fremme ekstra mange gange i december. I alt er der, inklusiv færdselspolitiets tal, sigtet 743 personer for spirituskørsel.

– ms