25. april 2024

34-årig mand overfaldet med slag og spark

En 34-årig mand fra Kalundborg blev natten til søndag overfaldet af to unge mænd, udenfor et af byens diskoteker. Det fortæller TV2/øst

De to overfaldsmænd, på henholdsvis 22 og 19 år, hev fat i den 34-årige og smed ham ned på jorden hvorefter den ene satte sig ovenpå ham og slog løs. Samtidig sparkede den anden overfaldsmand ham flere gange i hovedet og på kroppen.

Politiet kom frem til gerningsstedet mens overfaldet var i gang og de to voldsmænd blev anholdt.

Offeret der kortvarigt mistede bevidsheden under overfaldet, blev indlagt til observation for hjernerystelse.

– ms