25. april 2024

Forslag om engelsk i første klasse i Egedal Kommune

Den kommende formand for skoleudvalget i Egedal Kommune, Finn Højgaard Morensen (Kons.) ønsker at engelsk skal være en del af undervisningen allerede i første klasse. Det skriver Lokalavisen Ugenyt.

– Vi lever i en globaliseret verden, hvor sprogfærdigheder bliver mere og mere vigtige. Jeg er overbevist om, at også forældrene vil tage imod forslaget med kyshånd, siger han til Ugenyt.

Som udgangspunkt skal engelsk ikke være skemalagt i de mindste klasser, men indgå i de forskellige fag.

For at kunne indføre engelsk i undervisningen, kræver det at kommunen får dispensation fra undervisningsministeriet.

Forslaget møder modstand fra både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, der under udvalgsarbejdet har vendt sig mod forslaget.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.