25. april 2024

Elever besætter gymnasierne

Mandag har eleverne på otte gymnasier på Sjælland og øerne varslet at de vil besætte deres gymnasier. Yderligere fem gymnasier holder stormøde eller andre aktioner mandag og der er mulighed for, at flere end de otte gymnasier besættes.

De gymnasier der besættes er, ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):

Odsherreds Gymnasium
Frederiksberg Gymnasium
Frederiksborg Gymnasium og HF
Gentofte Studenterkursus og HF
Helsingør Gymnasium
Nakskov Gymnasium
Espergærde Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium
Allerød Gymnasium

Lærerne går med
På Frederiksberg Gymnasium vil Lærerne nedlægge arbejdet og deltage i elevernes aktion.

Det er utilfredshed med udsigten til nedskæringer, der har fået både elever og lærere til at protestere mod regeringens politik på gymnasieområdet.

Undervisningsminister Bertel Haarder har fredag holdt møde med formanden Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman hvor den fremtidige økonomi blev diskuteret. Mandag vil formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, mødes med undervisningsministeren.

– rl