28. marts 2024

Danmarks yngste brugsuddeler startede som flaskedreng for fem år siden

Den kun 20 årige Kenneth Offersen bliver Danmarks yngste brugsuddeler når han d. 1. december får ansvaret for Dagli’Brugsen i Tømmerup på Vestsjælland.

Kenneth Offersen startede sin karriere for fem år siden som flaskedreng i Undløse mellem Mørkøv og Ugerløse og forlader nu nuværende position som førstemand i Dagli’Brugsen på Strandboulevarden i København til fordel for ønskejobbet som uddeler i Tømmerup.

– For mig er det et drømmejob at blive uddeler i Dagli’Brugsen i Tømmerup”, siger den unge brugsuddeler til Coops medarbejderblad.

– ms