19. april 2024

Fra den 19. november vil seerne kunne opleve TV-Avisen i nye omgivelser fra DR Byen – og for øvrigt også i 16:9-format.

Studiet er ved at være klar. Teknikere, studieværter og andre medarbejdere er i fuld gang med at uddanne og forberede sig. Og efter de seneste test er dagen for premieren på TV-Avisen sendt fra DR Byen nu fastsat til søndag den 19. november.

“Vi glæder os til snart at kunne præsentere seerne for TV-Avisen fra det nye studie i DRs nyhedscenter i DR Byen. Alle på TV-Avisen arbejder hårdt på at blive klar til premieren på en helt ny, skarpere og moderne nyhedsudsendelse i nye og spændende omgivelser,” siger DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

I 16:9-format
Ud over de nye omgivelser vil TV-Avisen også skifte fra at blive sendt i ‘gamle’ 4:3-format til fremtidens tv-format 16:9.

“Det nye brede format vil give en bedre flade at præsentere nyhederne på,” siger DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

DR sender i dag mange programmer i 16:9-format – bl.a. Krøniken og Hammerslag – og fra 19. november vil TV-Avisen altså også tage skridtet og blive præsenteret i fremtidens billedformat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.