28. marts 2024

Unge ballademagere anholdt ved høstfest i Udby ved Holbæk.

Arkiv foto: Politi.dk
Arkiv foto: politi.dk

Flere unge, helt ned til 14-års alderen, blev i nat anholdt efter ballade i forbindelse med en høstfest i Tuse Næs Hallen i Udby ved Holbæk.

Holbæk Politi kom til Tuse Næs hallen da der var ved at være optræk til masseslagsmål omkring midnatstid, natten til søndag.

Da man ville anholde tre af de unge, valgte 17 andre unge at spærre vejen for politiet og optræde truende. Der blev derfor tilkaldt forstærkning fra både Roskilde og Kalundborg. I alt 19 betjente kom til stedet.

I alt blev 20 unge anholdt, de 17 blev anholdt efter politiloven, der giver politiet ret til at tilbageholde personer i op til 6 timer uden en sigtelse. Det er samme regel som bruges forebyggende mod fodboldbøller.

Blandt de unge i nattens ballade, var flere som politiet kender fra gruppen der holder til på Holbæk Station og som man siden i torsdags har haft en særlig indsats i mod.

– rl