25. april 2024
Foto: www.veterantoget.dk
foto: www.veterantoget.dk

Søndagene 17. og 24. september fejres det at det er 100 år siden at Slangerupbanen åbnede med veterantog mellem Farum og Københavns Hovedbanegård.

DSB overtog den private Slangerupbane i 1948 og få år efter nedlagde man turen fra Farum til Slangerup, således af Farum blev endestation.

Der vil være 4 af de originale karakteristiske grønne lysegrønne personvogne fra Slangerupbanen med på turene, der fremføres med et diesellokomotiv fra 1952. I Farum bliver toget rangeret med et Damplokomotiv fra 1910.

Der er mulighed for at tage familien med på en rigtig jernbaneudflugt og opleve det historiske sus når toget farer gennem landskabet. Faktisk er det muligt at købe billet til 1., 2. og 3. klasse.

Der er afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 10 og 14.20 og fra Farum kl. 11.38 og 15.58.
En tur frem og tilbage koster for voksne kr. 90,-; en enkelttur kr. 60,- Børn fra 3 til 12 år halv pris.
Ekstra på 1. og 2. klasse. Hunde og barnevogne gratis

Undervejs standser togene i Svanemøllen, Emdrup, Buddinge, Bagsværd og Hareskov, og man står bare på toget og køber sin billet her. Der er kun billetsalg på toget.

Du kan læse mere om både veterantog og Slangerupbanen, samt se køreplanen for de to dage på: Veterantoget.dk

-rl