29. marts 2024
Arkiv foto: www.ballerup.dk
Arkivfoto: www.ballerup.dk

I dag mandag d. 4. september har Ove E. Dalsgaard været borgmester i Ballerup Kommune i 25 år. Men allerede 11 år tidligere blev han for første gang valgt ind i kommunalbestyrelsen. Han har i de 36 år der er gået, sat sit præg på kommunen.

Kultur og idræt
Ove E. Dalsgaard satte for alvor kulturen på dagsordenen i 1980’erne, hvad der i Ballerup kaldes “Kultur-firserne”. Det var starten på en bred kulturel satsning, som bl.a. har resulterer i mere end 100 frit tilgængelige kunstværker rundt om i kommunen. Også Idræt og dermed idrætsfaciliteter for både bredden og eliten, hører til borgmesterens mærkesager.

En omegnskommune med visioner
Det er lykkedes borgmester Dalsgaard at forvandle Ballerup fra at være en stille udflytterby til en omegnskommune med fokus på kunst, kultur, et godt miljø og børnepolitik. Det er samtidig lykkedes at gøre Ballerup til en dynamo for erhvervsvirksomheder. Der er over 38.000 arbejdspladser i kommunen, især indenfor IT og televirksomheder.

En mand med mange posterBorgmester Ove E. Dalsgaard har beklædt en lang række udvalgs-, bestyrelses- og formandsposter igennem tiderne. Bl.a. har han i otte år været formand for Team Danmark og fra 1992-1996 næstformand for Socialdemokratiet.

Reception
25 års jubilæet fejres i dag med reception kl. 14 – 17 i Baltoppen. Alle er velkomne til at være med.

-ms